Rollespil

Til vores bordrollespil mødes vi og udfordrer eventyrets verden med vores karakterer og venner. Du opbygger en karakter i eventyret, og besøger magiske skove og forunderlige væsner. Det foregår ved et bord med kort over den verden du befinder dig i, terninger og din rollespilskarakter beskrevet på papir... men vigtigst af alt; så er I sammen om at klare udfordringerne.

Hvis du gerne vil høre mere om rollespil eller prøve at være med, kan du snakke medAnders eller Jesper i klubben eller kigge forbi rollespilsrummet.

 

Udover at kunne gå til bordrollespil har vi nu også lavet en ekstra stor rollespilsafdeling.

 

I vores værksted i rollespilsafdelingen, kan du lave våben og tage dem direkte ud i baggården og kæmpe med dem i vores kamparena eller bruge dem når vi laver liverollespil hver onsdag. Du kan komme om mandagen og lave nye våben med Jesper.

 

Til rollespilscafé har du muligheden for at blive introduceret til rollespilsverden, hvis du er helt ny og har interesse for rollespil. Hvis du allerede er på hold, er det denne dag du kan få lavet eller opdateret din bordrollespils-karakter. Derudover hygger vi med brætspil i rollespilsafdelingen på denne dag, så kig forbi hos Anders.

 

Hver onsdag har vi liverollespil. I sommerperioden har vi ture til Søndermarken hvor vi kæmper med og mod en masse andre børn fra fritidsklubber i København. Disse ture kræver tilmelding via Iportalen. Når vi ikke tager på tur, er vi ude på græsset eller i baggården i kamparenaen og kæmpe med Jesper.

Om tirsdagen er det Anders som går i baggården og træner til Liverollespil i vores kamparena.

 

I løbet af sæsonen vil der være fredagsarrangementer for bordrollespilsholdene. Derudover har Janus et par aftener hvor der laves Magic Kort-turneringer. Alle disse arrangementer udbydes via Iportalen og datoer kan ses i Aktivitetskalenderen.

Faste Hold

Teamet