Juleweekend

Vi har siden 1960 holdt kolonier i Boserup ved Roskilde. Skoven og markerne er hele vejen rundt om os og vi er ude på landet, selvom vi er bare fyrre minutters kørsel fra København. Vi bor på mindre værelser, har mulighed for at sove i telte, kan lave mad på bål, har masser af natur og plads at bevæge os på - fodboldbane, klatretræer, en lille kløft, en stor skov, og badestranden få kilometer væk bag bakken. Vi træner i at bo sammen, blandes i forskellige grupper ind i mellem, spise mange mennesker sammen og nyde det, være hjælpsomme, ordne praktiske opgaver og vigtigst - nye venskaber opstår og fortsætter efter at kolonien er slut. Juleweekenden er en traditionsrig weekendtur som har en helt speciel stemning. Vi hygger os og slapper af, og nyder traditionerne der er opbygget igennem mange års juleweekend i Boserup. Har du eller dine forældre tidligere deltaget på juleweekendturen, ville I kunne genkende mange af de aktiviteter som stadig holdes i hævd. Der er stadigvæk gåtur med fakler igennem skoven, de store kreative juleborde, julebanko og selvfølgelig stadigvæk en masse julegodter og den store julemiddag.

Aldersgruppe

4.-7. klasse

Varighed

Mandag til fredag i december (præcise datoer kan findes på Iportalen)

Sted

H.C. Hansengården - Boserupvej 81, 4000 Roskilde